Cybersikkers erfaring med NCC funding
Kategori: Vidensunivers
I dag afslutter vi vores NCC funding og i den forbindelse vil jeg slå et slag for deres engagement.
Vi søgte max beløbet på det kald, vi passede på; Innovative Digitale Løsninger.
På den baggrund er det lykkedes os at skabe hele vores universet, hvor vi nu er i gang med at hjælpe små danske virksomheder med deres cybersikkerhed.
NCC fundingen fungerer på den måde, at man laver en projektbeskrivelse og på det grundlag bedømmes de på 7 forskellige parametre.
Derefter tildeles der i prioriteret rækkefølge indtil deres pulje er tom.
Der er to kald om året og indtil videre har de efter sigende haft en ret høj støtteprocent.
Ved projektstart får man halvdelen af det ansøgte beløb udbetalt, så der er til opstartsudgifter og de første løbende.
Under projektet har vi kvartalsvise rapporteringer og månedsvise timeregistreringer, der skal godkendes af NCC.
Under forløbet holdes der styr på udviklingen i de projekterede milepæle og den forventede fremdrift ift timerne, der bliver brugt.
Når alle timer er brugt og alle milepæle er indfriet kan projektet afsluttes - ligesom vores bliver i dag.
Herefter udbetales den resterende sum penge og projektpartnerne går hver til sit.
Indser man undervejs at milepælene skal justeres - hvilket jo altid ske i innovation - kan man meddele det løbende og det ændrer det aftalte mål for projektet.
Ændringer skal selvfølgelig godkendes, men inden for et rimeligt spektrum lader det ikke til at give nogle problemer.
Vi har alt i alt været enormt glade for at være en del af NCC's funding program og vil anbefale det til alle andre :)
0 kommentarer